Fjerritslev paa kryds og tvaers

Groundspeak Premium Member piafrode played Fjerritslev paa kryds og tvaers

5 stars

Vi har gennem længere tid haft denne wherigo-cache i kikkerten, og fredag aften gik vi da også i gang med turen rundt i Fjerritslev. Vi kom da til WP5, hvor vi havde rigtig mange (gode, syntes vi selv) forslag til løsning af den stillede opgave. Der var bare ikke nogle af disse ord, der var DET rigtige. Da det efterhånden var blevet midnat, blev vi så enige om i stedet at køre ud til Gøttrup Trinbræt og finde denne cache, inden turen gik hjemad mod dynerne. Vi var dog knap nok kommet inden for døren, før Pia kom på det rigtige ord. Det kunne vi selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, men vi var dog meget overbeviste om, at det var tilfældet.
Dagen i dag var afsat til geocaching tur sammen med vores gode venner kecl og deres geohund Hollie. Efter at have fundet cacher, både højt og lavt beliggende, besluttede vi at slutte dagen af i Fjerritslev og her sammen med dem genoptage jagten på denne spændende cache. Det viste sig, at Pia havde tænkt rigtigt, og nu gik det så slag i slag mod selve cachen, som det tog lidt tid at lokalisere. Men efter ca. 5 minutter lykkedes det. Super fed afslutning på en rigtig god Wherigo. Det er en rigtig god måde, den er bygget op på, og ideen med at få alle inddraget i "legen" fungerer fint. Hold da op hvor kan der dannes mange forskellige ord ud af et helt andet ord. Ja, fantasien bliver virkelig sat i sving. Det lykkedes ikke hver gang i første hug at finde den rigtige løsning på den stillede opgave, men efter nogle forsøg var der OK fra de kritiske ”dommere”.
Tak for oplevelsen, som vi belønner med en favoritmarkering.